title: "Vellykket seminar for bygdebestyrelserne"
description: "Bygdebestyrelserne fra Øst og Vest i Kommuneqarfik Sermersooq mødtes i Nuuk fredag den 23. oktober og mandag den 26. oktober 2026 til et seminar over to dage. Hovedtemaet var decentralisering. Deltagerne drøftede deres erfaringer og mulighederne for større lokal indflydelse på beslutninger."
date: "2026-10-28"
created: "2026-10-28"

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

[Om Kommuneqarfik Sermersooq](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq)

[Nyheder](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/nyheder)

[Vellykket seminar for bygdebestyrelserne](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/nyheder/vellykket-seminar-for-bygdebestyrelserne)

# Vellykket seminar for bygdebestyrelserne

Bygdebestyrelserne fra Øst og Vest i Kommuneqarfik Sermersooq mødtes i Nuuk fredag den 23. oktober og mandag den 26. oktober 2026 til et seminar over to dage. Hovedtemaet var decentralisering. Deltagerne drøftede deres erfaringer og mulighederne for større lokal indflydelse på beslutninger.

På seminaret var der særligt fokus på at indhente bygdebestyrelsernes synspunkter og drøfte deres input.

ㅤ

.| ![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/c149b165-4d62-4fae-87c4-54e3168accc6?width=800)
-Ingvar Motzfeldt, formand for bygdebestyrelsen i Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. |  | ”Tidligere har vi på møderne mest fået informationer. Derfor er jeg meget glad for, at vi denne gang har været med til at bidrage. Vi har haft en god udveksling, hvor vi har stillet hinanden spørgsmål og diskuteret forholdene i øst og vest. Vi har tydeligt givet udtryk for, at vi gerne vil holdes tæt orienteret om, hvordan arbejdet skrider frem i vores områder, og have svar på vores spørgsmål. Det giver gode forhåbninger om, at vi som bygdebestyrelser kan få mere ansvar og dermed arbejde mere konkret.” **** |

På seminaret var der fokus på ansvarsfordeling, samarbejde om kommunens drift og bygdebestyrelsernes rolle i budgetarbejdet. Forholdene for ældre samt beskæftigelse og sociale ydelser var også på dagsordenen.

ㅤ

.| ![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/3621f30a-2d69-4133-b66a-369cf5556bf5?width=800)
-Niels Ole Ûtuaq, formand for bygdebestyrelsen i Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq. |  | ”Jeg er glad for, at vores borgmester nu arbejder målrettet for, at bygderne får mere ansvar. Jeg bliver stadig mere overbevist om, at det vil være til gavn og føre til forbedringer, hvis vi får større ansvar for vores egne områder. Jeg er glad over, at vi får mere ansvar, og at der på mødet er kommet nye idéer frem.” |

#### **Tydeligere ansvar**

Bygdebestyrelserne fremlagde deres vigtigste ønsker til større lokalt ansvar og medbestemmelse. Deltagerne drøftede også, hvordan der kan skabes klarere aftaler om ansvar, afklaring og opfølgning.

ㅤ

.| ![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/7cdcdde6-e892-42a4-adde-b438963de8d9?width=800)
- Peter Nathanielsen, formand for bygdebestyrelsen i Kuummiit og Sermiligaaq. |  | ”Det er første gang, jeg oplever, at vi bliver inddraget så meget, og jeg har fået rigtig meget ud af det. Det vil være en fordel, at vi fremover samarbejder tættere med bygdeledere og det giver gode forhåbninger. Vi vil blandt andet arbejde for, at forskellige opgaver, som nogle gange går i stå, bliver løst hurtigere. Kommunens skridt i den retning er meget motiverende og noget, jeg er stolt af.” |

Der er også håb om at finde en passende måde at organisere arbejdet på i de mindre befolkede bygder.

ㅤ

.| ![](https://da.sermersooq.glhttps://cdn.moliri.dk/image/moliri-public/sermersooqkommune/thumbnail?filename=010------Bygdebestyrelser--kommuneqarfik-sermersooq--politik--seminar---20261026---Max-700-kb---IMG_1221.jpg&folderPath=&width=800)
- Niels Peter Mikaelsen, formand for bygdebestyrelsen i Arsuk. |  | ”Siden kommunerne blev lagt sammen til storkommuner, er byggeprojekter, vedligeholdelse og andre opgaver i vores område gået i stå. Det vil være godt for os, at arbejdsgangene nu bliver ændret. Vi kommer til at mødes tættere med kommunale ansatte i Paamiut, og vi håber, at planerne bliver ført ud i livet." |

#### **Mere decentralisering af ansvar**

På seminaret drøftede bygdebestyrelserne deres ønsker, hvordan de gerne vil følge op på opgaverne, og hvilke ansvarsområder de ønsker at påtage sig.

Da de store kommuner blev indført, oplevede borgerne og de lokalt valgte repræsentanter i bygderne og de mere afsidesliggende byer, at de mistede indflydelse på beslutningerne. Derfor har Kommuneqarfik Sermersooq besluttet at decentralisere ansvaret yderligere.

ㅤ

.| ![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/a2512a63-adb8-4a48-9eda-864b77139d1e?width=800)
- Avaaraq Olsen, borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq. |  | ”Tidligere havde bygdebestyrelserne for eksempel ikke mulighed for at have en tæt dialog med kommunens forskellige fagområder. Det kan jeg nu fremhæve som et af de gode resultater, siden vi satte initiativet i gang.På seminaret evaluerede vi, hvor langt vi er nået, og fik indblik i bygdebestyrelsernes ønsker, hvordan de gerne vil følge op på opgaverne, og hvilke ansvarsområder de ønsker at varetage. Det står klart, at vi er nået forskelligt fra sted til sted. Det skal vi tage højde for i det videre arbejde.Jeg vil gerne takke for et seminar, der har været udbytterigt for os alle, og jeg ser frem til de næste opgaver. ” |  |

**Billeder fra seminar:**

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/39b7abbf-644c-42fa-b160-738d83c1f1b5?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/f7aca2e5-6929-4f97-b2f1-bd1a7eb1fe6c?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/feadb330-9f85-4a2d-9718-aff8af1cbd0b?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/b5b60e21-1834-4a4d-9b82-6665474527d1?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/bac5aa75-552f-4d41-9bac-d10964254151?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/d9f4a415-ebc9-4074-a53e-874493c0ff9b?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/acb46473-40c0-43bb-9839-67310fcb752b?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/0ce6c590-edb3-43d3-9240-e899babc38e8?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/9ab25d53-702e-4c6c-aa7f-079bd9045aab?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/304abaa3-3055-42e2-a50c-5c5d0184960c?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/3dd8924b-4854-407d-a5c5-75ac0f05c828?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/9efe482c-bf5e-49d9-a509-424b9c6ce056?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/bb11ee29-112b-417d-821c-4c6230589df9?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/715e4cdb-510a-46f5-959d-71dcf2875162?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/0d748754-08cc-4b3f-8eae-0e0383c617d1?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/43d0ea07-bc41-4b94-99a2-549a75b5bc06?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/7340ee3a-448e-4d3b-8993-08bad7be3249?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/b560b9da-f4c1-4baa-91ce-f899058bfd36?width=800)