---
title: "Krav om digitale fakturaer"
description: "Fra den 1. marts 2025 skal alle leverandører til Kommuneqarfik Sermersooq sende fakturaer i det digitale OIOUBL-format."
date: "2026-01-23"
created: "2026-01-23"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Om Kommuneqarfik Sermersooq](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq)

                    [Nyheder](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/nyheder)

                [Krav om digitale fakturaer](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/nyheder/krav-om-digitale-fakturaer)

# Krav om digitale fakturaer

**Fra den 1. marts 2025 skal alle leverandører til Kommuneqarfik Sermersooq sende fakturaer i det digitale OIOUBL-format.**

Dette er del af Kommuneqarfik Sermersooqs indsats for at effektivisere samt i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse om Digital Fakturering.

**Beløbsgrænse for fritagelse**
Leverandører med en årlig omsætning på under **200.000 kr.** med Kommuneqarfik Sermersooq er fritaget fra kravet om at sende digitale fakturaer i OIOUBL-format. Disse leverandører kan fortsat sende fakturaer i PDF-format.

For leverandører med en omsætning på **200.000 kr. eller derover** er det obligatorisk at sende fakturaer digitalt i OIOUBL-format via NemHandel.

**Vejledning og support**
Kreditorafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq tilbyder vejledning til leverandører, der har behov for hjælp til at overgå til digitale fakturaer.

For teknisk support, tekniske specifikationer mv., se venligst http://www.inussuk-it.gl/gln eller tag kontakt til Inussuk-IT på support@inussuk-it.gl

For mere information om kravene til digitale fakturaer kan du finde bekendtgørelsen her: [Selvstyrets bekendtgoerelse nr 44 af 11_11_2024.](https://nalunaarutit.gl/groenlandsk-lovgivning/2024/selvstyrets-bekendtgoerelse-nr-44-af-11_11_2024?sc_lang=da)

Kommuneqarfik Sermersooq takker alle leverandører for deres indsats for at understøtte denne digitale udvikling.

Kreditorafdelingen kan kontaktes på: 366075, eller kreditor@sermersooq.gl
