---
title: "Kommuneqarfik Sermersooq sætter fokus på Yellow September"
description: "I anledning af Yellow September vil Rådhuset i Nuuk lyse op i gult fra søndag aften til mandag morgen. Samtidig vil Aziz Lights ved passet lyse gult hele september måned."
date: "2026-01-26"
created: "2026-01-26"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Om Kommuneqarfik Sermersooq](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq)

                    [Nyheder](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/nyheder)

                [Kommuneqarfik Sermersooq sætter fokus på Yellow September](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/nyheder/kommuneqarfik-sermersooq-saetter-fokus-paa-yellow-september)

# Kommuneqarfik Sermersooq sætter fokus på Yellow September

**I anledning af Yellow September vil Rådhuset i Nuuk lyse op i gult fra søndag aften til mandag morgen. Samtidig vil Aziz Lights ved passet lyse gult hele september måned. I Borgerservice kan du hente en gul sløjfe som symbol på støtte og forebyggelse – og huset vil være pyntet med gule blomster.**

Yellow September er en international kampagne, der sætter fokus på opmærksomhed, åbenhed og forebyggelse af selvmord. Kommuneqarfik Sermersooq arbejder bredt med både direkte og indirekte selvmordsforebyggelse.

**Forebyggelse gennem sundhed og trivsel**
Afdelingen for Udvikling, Sundhedsfremme og Forebyggelse arbejder målrettet med at skabe stærke rammer for børn og unge gennem indirekte selvmordsforebyggelse.

- Styrker det børnenære personale med kompetenceudvikling, så de er klædt på til at fremme mental sundhed og trivsel.
- Afholder oplæg og workshops for både personale og forældre om emner som forebyggelse af mobning, mental sundhed, seksuel sundhed og rusmidler.
- Elever får undervisning i rusmiddelforebyggelse som en del af indsatsen.

**Direkte selvmordsforebyggelse**
Kommunens selvmordsforebyggelsesinstruktører afholder desuden kurser for kommunale ansatte – og i udgangspunktet også for borgere – med fokus på viden om selvmord i Grønland, kommunikationsredskaber, risikovurdering og hvordan man kan hjælpe et menneske i krise.

**Har du brug for nogen at tale med?**
Du kan altid kontakte Tusaannga, hvis du har brug for at dele dine tanker. Du kan ringe anonymt og gratis døgnet rundt.

Telefon: 80 11 80

SMS: 1899

Med Yellow September håber vi at sætte fokus på, at vi sammen kan være med til at skabe et samfund, hvor ingen står alene.
