---
title: "Atuarfik Inussuk åbnet"
description: "Nuuks nye byskole skal være en varde for eleverne. Mandag mødte de ind for første gang."
date: "2026-08-17"
created: "2026-08-17"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Om Kommuneqarfik Sermersooq](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq)

                    [Nyheder](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/nyheder)

                [Atuarfik Inussuk åbnet](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/nyheder/atuarfik-inussuk-aabnet)

# Atuarfik Inussuk åbnet

Nuuks nye byskole skal være en varde for eleverne. Mandag mødte de ind for første gang.

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/9a42b247-9275-4d20-906b-51db86e61077?width=800)

Elever på byens nye skole mødte mandag ind på Atuarfik Inussuk. Der var glade ansigter i gangene, da eleverne for første gang kunne gå ind ad døren til deres nye skole og se de rammer, de skal have deres skolegang i. Dermed er Nuuks nye byskole for alvor taget i brug. 1.-3. klasserne startede dog en smule tidligere på måneden, hvor de tog skolefritidsordningen AKO i brug.

Åbningen af skolen er blevet udskudt flere gange. I ventetiden har eleverne siden sidste år været undervist i forskellige lokationer både i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput.

"Vi ved, at mange – og også vi selv – har ventet på og glædet os til skolens åbning. Vi har glædet os meget til at byde velkommen," siger Skoleinspektør Dorthe Bidstrup.

**En varde i fjeldene**

Atuarfik Inussuk er tegnet af KHR Architecture og fylder omkring 17.500 kvadratmeter fordelt på flere sammenhængende bygninger. De skrå tagflader efterligner fjeldenes silhuetter, og facaderne er beklædt med ubehandlet træ, der patinerer naturligt i takt med omgivelserne. Arkitekturen er tilpasset det arktiske klima med høje ovenlys, der trækker dagslys ind i bygningerne uden at blænde, også når solen står lavt.

”Inussuk” betyder ”varde”, hvilket også er Kommuneqarfik Sermersooqs logo. Ved afsløringen af det nye navn satte Formand for Udvalg for Børn og Skole, Juaaka Lyberth, og Næstformand Poul Petersen ord på begrundelsen for navnevalget og dets betydning:

*”Når man ser en varde fra lang afstand, ligner det et menneske. Varder er menneskeskabte konstruktioner, som førhen har været anvendt til at navigere efter – til at vise retning og vej – ligesom vi håber at skolen kan være med til at understøtte elevers udvikling og vise dem vej”.*

Skolen har plads til 1200 elever i fem spor og rummer derudover en daginstitution med plads til 120 børn. Den er samtidig tænkt som et samlingssted for byen, ved at foreninger og arrangementer kan bruge faciliteterne uden for skoletiden.

**Indvielse til oktober**

Den officielle indvielse af Atuarfik Inussuk finder sted den 1. oktober. Datoen er valgt senere end den dag eleverne starter på skolen, så eleverne får mulighed for at være med til at planlægge og præge markeringen af deres nye skole.

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/9a42b247-9275-4d20-906b-51db86e61077?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/d8c30fea-70b0-4165-84eb-57b8787b49b5?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/f21e2384-7bb8-4e6e-a7d9-658e9ea822bf?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/15d5dda8-6715-48f0-8935-5230a4f36f7a?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/98681097-6e89-471e-9ea5-158d898c0c48?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/98cc9adb-036c-450b-9a41-471cab5ab7c3?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/0cf1b779-66bf-4d93-8569-2abba3c57c5e?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/184fe9a9-80fd-46f5-9c83-5d804390abea?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/8485c913-3f00-4c7d-9552-a96e3909f041?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/5b7c91c3-1acb-4ef0-b9de-54e92046fdeb?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/19b4440f-ed3e-432a-b480-0094a61dc148?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/9f03f888-af27-4a6c-833f-a20850e93f09?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/f03a4996-d5c2-4fb2-aef6-16a58418389d?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/a03b289f-5b7a-4e82-996f-2c36c8c5173e?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/fe621e62-251a-4ab7-854e-3e6d2710f964?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/8b3eb90e-4b2f-4567-a4e2-21f3f0445c51?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/0d494e23-a21c-43bf-89f9-e4c665a1bbe3?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/3745ac82-f367-4cec-861b-8dce550d8efe?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/371f7a71-aee5-4525-b5a3-bb2fe59d22fd?width=800)

![](https://da.sermersooq.gl/i/MOLIRIMEDIA/c418ae5f-f95e-4019-a00a-99c9f19c8a69?width=800)
