---
title: "Kuserneq – Tilbud til gravide og småbørnsforældre"
date: "2026-10-16"
created: "2026-10-16"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Om Kommuneqarfik Sermersooq](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq)

                    [Afdelinger](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/afdelinger)

                    [Børn og Familie](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/afdelinger/boern-og-familie)

                    [Afdelingen for Forebyggelse og Børne- og Familiebehandling](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/afdelinger/boern-og-familie/afdelingen-for-forebyggelse-og-boerne-og-familiebehandling)

                [Kuserneq – Tilbud til gravide og småbørnsforældre](https://da.sermersooq.gl/om-kommuneqarfik-sermersooq/afdelinger/boern-og-familie/afdelingen-for-forebyggelse-og-boerne-og-familiebehandling/kuserneq-tilbud-til-gravide-og-smaaboernsforaeldre)

# Kuserneq – Tilbud til gravide og småbørnsforældre

Kuserneq – Bo-og behandlingstilbud for sårbare gravide og småbørnsfamilier.

## **Hvad er Kuserneq:**

Kuserneq er et bo-og behandlingstilbud i Nuuk for gravide og familier med børn i alderen 0-2 år, som har behov for ekstra støtte i overgange til forældreskabet og i barnets første leveår.

Hos Kuserneq støtter vi familier med at skabe en tryg, stabil og udviklende hverdag, hvor barnets behov, trivsel og udvikling er i centrum. Vi støtter forældrene i at styrke deres forældrekompetencer, opbygge tillid til egne evner og udvikle de færdigheder, der skal til at for at kunne tage vare på sig selv og deres børn.

Familierne bor i en af Kuserneq’s 11 behandlingslejligheder, mens de deltager i et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb.

## **Støtte til hele familien:**

Behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte familiens ressourcer, behov og udfordringer. Familierne tilbydes blandt andet familievejledning, strukturerede aktiviteter og terapeutiske samtaler, der understøtter familien til at skabe struktur, tryg og gode rutiner i hverdagen.

## **Vi arbejder særligt med:**

- Barnets trivsel og udvikling: at sikre gode betingelser for barnets fysiske, følelsesmæssige og sociale udvikling.
- Forældreskab og tilknytning: at styrke kontakten, samspillet og den trygge relation mellem barn og forælder.
- Personlig udvikling: at støtte forældrene i at forstå egne behov, håndtere udfordringer og udvikle større selvstændighed.
- Hverdagsmestring: at skabe struktur, stabilitet og gode rutiner i familiens hverdag.

## **Barnets første 1000 dage:**

Barnets første 1000 dage – fra graviditeten til omkring toårsalderen – er en vigtig periode for barnets udvikling og tilknytning.

Kuserneq har derfor særligt fokus på at støtte familien så tidlig som muligt, gerne allerede under graviditeten eller kort efter barnets fødsel.

Et behandlingsforløb kan vare, indtil barnet fylder to år, afhængigt at familiens behov og den konkrete visitation.

## **Hvordan får man et tilbud hos Kuserneq?**

Det er myndighedsafdelingen i Forvaltning for Børn og familie, der vurderer familiens behov og visiterer til et behandlingsforløb hos Kuserneq.

Kuserneq tilbyder et samlet bo-og behandlingsforløb, hvor familien både bor i en behandlingslejlighed og deltager i den planlagte behandling.

## **Betingelser for visitation:**

For at komme i betragtning til et forløb hos Kuserneq gælder følgende betingelser:

- Forældrene skal være fyldt 18 år for at kunne visiteres til Kuserneq.
- Familien kan som udgangspunkt bestå højst af fire personer på grund af lejlighedernes størrelse og indretning med to soveværelser.
- Familien skal være skrevet op på en boligventeliste.
- Kuserneq tilbyder ikke psykiatrisk behandling eller behandling af psykiske sygdomme. Forældre med psykiske behandlingsbehov skal kunne modtage relevant behandling gennem sundhedsvæsenet eller andre behandlingstilbud. Med visitationen foretages en individuel vurdering af, om forælderen kan deltage i Kuserneq’s behandlingsforløb, og om familiens og barnets behov kan imødekommes inden for tilbuddets rammer.
- Hvis en forælder har et problematisk forbrug af rusmidler eller en rusmiddelafhængighed, foretages en individuel vurdering af behovet for behandling. Ved omfattende rusmiddelproblemer kan det være nødvendigt at gennemføre et rusmiddelbehandlingsforløb inden opholdet hos Kuserneq. I andre tilfælde kan rusmiddelbehandlingen foregå sideløbende med opholdet. Det er en forudsætning, at forælderen er bevidst om sit rusmiddelforbrug, er villig til at tage ansvar for det og samarbejder aktivt om den nødvendige behandling og støtte.
- Forældrene skal være indstillet på at deltage aktivt i behandlingen, samarbejde med medarbejderne og følge den individuelt tilrettelagte ugeplan, som tager udgangspunkt i familiens behandlingsmål.

Visitationen sker på baggrund af en konkret vurdering af familiens situation og behov.

## **Vores mål:**

 Hos Kuserneq arbejder vi for, at børn får en tryg start på livet, og at forældre udvikler de kompetencer, der skal til for at skabe en stabil, omsorgsfuld og selvstændig familiehverdag.
