---
title: "Teamleder til Pensioner og Boligsikring"
description: "Teamleder til Pensioner og Boligsikring"
date: "2026-10-28"
created: "2026-10-28"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Job](https://da.sermersooq.gl/job)

                    [Ledige stillinger](https://da.sermersooq.gl/job/ledige-stillinger)

                [Teamleder til Pensioner og Boligsikring](https://da.sermersooq.gl/job/ledige-stillinger/teamleder-til-pensioner-og-boligsikring)

Ansøgningsfrist

20. november 2026

Arbejdssted

Nuuk

Område

Forvaltning for Velfærd og arbejdsmarked

Kontakt

Pilunguak Poulsen / ks05pipo@sermersooq.gl

Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret teamleder til Pensioner og Boligsikring under Socialservice i Nuuk.

Vil du stå i spidsen for et vigtigt serviceområde, hvor korrekt sagsbehandling, god borgerbetjening og medarbejdernes trivsel er i fokus? Har du erfaring med offentlig administration, struktur og koordinering af opgaver, kan du være vores nye teamleder.

**Om stillingen:**

Du får ansvar for den daglige ledelse og drift af Pensioner og Boligsikring, herunder personlige tillæg. Du skal sikre lovmedholdelig sagsbehandling, høj faglig kvalitet og en stabil drift. Du bliver en del af ledelsen i Socialservice Nuuk og samarbejder tæt med afdelingslederen, øvrige teams, kommunens forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere. Socialservice har ca. 30 medarbejdere fordelt på flere faglige teams.

**Dine vigtigste opgaver:**

·Koordinere og prioritere teamets daglige opgaver og ressourcer

·Sikre korrekt, rettidig og ensartet sagsbehandling efter gældende lovgivning og kommunale retningslinjer

·Varetage faglig sparring og vejledning, også i komplekse sager samt følge op på kvalitet og arbejdsgange

·Skabe et trygt og udviklende arbejdsmiljø og styrke medarbejdernes kompetencer

·Bidrage til planlægning og opfølgning på drift og økonomi samt udvikling af arbejdsgange og borgerbetjening

·Samarbejde på tværs og bistå afdelingslederen med faglige oplæg og ad hoc-opgaver

**Vi forventer, at du:**

·Er synlig og nærværende i den daglige faglige koordinering og bidrager til tydelige rammer og retning

·Kan omsætte lovgivning og ledelsesbeslutninger til klare arbejdsgange

·Arbejder struktureret, kan prioritere i en omskiftelig hverdag og motiverer medarbejdere

·Har kendskab til offentlig administration og sagsbehandling

**Vi tilbyder:**

En ansvarsfuld stilling med engagerede kolleger, tæt ledelsessparring, mulighed for at præge udviklingen af fagområderne og gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling.

**Straffeattest:**

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

**Løn- og ansættelsesvilkår:**

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

**Bolig:**

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

**Yderligere oplysninger fås hos:**

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Udviklingschef Pilunguak Poulsen, tlf. +299 36 70 00 eller e-mail: ks05pipo@sermersooq.gl

**Ansøgning:**

Ansøgning mærket med **Job nr. 1124-26, og vedlagt uddannelsesbevis** og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

**Sådan søger du:**

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

**Bemærk:**

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

                            [Søg stillingen](https://mkjobsermersooq.azurewebsites.net/da-dk/Details.aspx?VID=1124-26)

## Kontakt

Pilunguak Poulsen / ks05pipo@sermersooq.gl
