---
title: "Tasiilami Alivarpi søger 5 lærere "
description: "Tasiilami Alivarpi søger 5 lærere "
date: "2026-09-15"
created: "2026-09-15"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Job](https://da.sermersooq.gl/job)

                    [Ledige stillinger](https://da.sermersooq.gl/job/ledige-stillinger)

                [Tasiilami Alivarpi søger 5 lærere](https://da.sermersooq.gl/job/ledige-stillinger/tasiilami-alivarpi-soeger-5-laerere)

Ansøgningsfrist

6. oktober 2026

Kontakt

Anna Uzelac Nørgaard / ks53anno@sermersooq.gl / 299366331 / 241132

**Tasiilami Alivarpi søger 5 lærere til vores skole med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.**

Til vores skole i Tasiilaq, Tasiilami Alivarpi, søger vi dygtige og engagerede uddannede lærere til en trindelt skole med 336 elever og 49 lærere. Skolen omfatter elever fra 1. til 10. klasse, 6 specialklasser, og har en ledelsesteam bestående af en skoleinspektør, to viceinspektører og 4 afdelingsledere.

**Vil du være med til at skabe en tryg, stærk og udviklende skole i Tasiilaq?**

Vi søger lærere, der har lyst til at gøre en forskel for børn og unge i Tasiilaq, og som har mod på at blive en del af en skole, hvor ***relationer, faglighed, fællesskab og udvikling*** er i centrum.

Vi er en skole i udvikling, og vi arbejder målrettet på at skabe en skole, hvor både elever og lærere oplever ***tryghed, anerkendelse, tydelighed og glæde ved at være en del af fællesskabet*.**

Tasiilaq er Grønlands største by på østkysten og ligger omgivet af storslået natur. Her er der mulighed for at opleve en helt særlig del af Grønland med fjelde, hav, hundeslæder, kajak, vandring og et stærkt lokalsamfund.

At arbejde på Tasiilami Alivarpi er derfor mere end et job. Det er en mulighed for at ***blive en del af et fællesskab og få erfaringer for livet.***

**Vi søger dig, som:**

- er uddannet lærer eller har relevant undervisningserfaring
- brænder for at arbejde med børn og unge
- ser relationen til eleverne som en vigtig del af undervisningen
- kan skabe tydelige og trygge rammer omkring eleverne
- har lyst til at samarbejde med kolleger, forældre og skolens øvrige fagpersoner
- møder eleverne med et anerkendende og inkluderende børnesyn
- er nysgerrig på nye pædagogiske muligheder og har lyst til at udvikle din praksis
- kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser værdien i et stærkt kollegialt fællesskab
- har lyst til at være en aktiv del af skolens udvikling

**Vi har brug for forskellige kompetencer:**

Vi er åbne over for forskellige faglige profiler. Vi søger blandt andet lærere, der kan undervise i grønlandsk, dansk, engelsk, matematik og øvrige fag i folkeskolen.

Har du erfaring med eller interesse for specialundervisning, inklusion, klasseledelse, læsning, matematik, kreative fag, bevægelse eller andre pædagogiske områder, hører vi også meget gerne fra dig. Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele, men at du har lyst til at være med.

**Hos os får du mulighed for:**

- at blive en del af en skole i spændende udvikling
- at være med til at forme skolens mission, vision og pædagogiske retning
- et tæt samarbejde med skolens elever, forældre, kolleger, og ledelse
- mulighed for faglig og pædagogisk udvikling
- at arbejde med relationer og et stærkt børnesyn
- at være en del af et levende lokalsamfund i Østgrønland
- en hverdag, hvor du kan se den konkrete forskel, du gør for eleverne

**Yderligere oplysninger fås hos:**
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Konstitueret Skoleinspektør Anna Uzelac Nørgaard, tlf. +299 36 78 01 eller E-mail: ks11anun@sermersooq.gl

**Straffe- og Børneattest:**
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet. (*Hvis det handler om børn)

**Løn- og ansættelsesvilkår:**
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

**Ansættelse:**
Er du tjenestemandsansat i dag, har du således mulighed for at fortsætte som tjenestemand efter gældende regler og aftaler hos os. Ved overenskomstansættelse er prøvetiden 1 år. Ved såvel overenskomstansættelse som tjenestemandsansættelse medregnes optjent lønanciennitet efter bestået lærereksamen. Ansættelse sker som tjenestemand eller efter ”Overenskomst mellem Naalakkersuisut og IMAK for lærere i folkeskolen m.fl.”

**Åremålsansættelse:**
Du vil blive ansat på særlige åremålsvilkår jf. aftale af 16. februar 2007 om ansættelse på særlige åremålsvilkår. Der ydes tillige et ikke-pensionsgivende fratrædelsesbeløb på kr. 18.000,00 i årligt grundbeløb pr. 1. april 1991 pr. 12 måneders ansættelse. Beløbet reguleres som særlige tillæg og udgør pr. 1. april 2017, kr. 20.253,67 årligt. Fratrædelsesbeløbet udbetales månedsvis sammen med lønnen og indsættes på en spærret konto i et grønlandsk pengeinstitut.

**Tiltrædelsesrejse:**
Der ydes ved ansættelsen fri tiltrædelsesrejse for den ansatte og dennes familie og tidligst efter 3 år tilsvarende fratrædelsesrejse, ligesom du får flyttegodtgørelse efter gældende regler.

For begge ansættelsesformer gælder, at den ansatte er omfattet af særskilt aftale om gruppeliv.

**Bolig:**
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på**:** **http://www.iserit.gl**

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

**Ansøgning:**
Ansøgning mærket med**** **Job nr. 919-26** **, og vedlagt uddannelsesbevis** og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

**Sådan søger du:**
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

**Bemærk:**
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

                            [Søg stillingen](https://mkjobsermersooq.azurewebsites.net/da-dk/Details.aspx?VID=919-26)

## Kontakt

Anna Uzelac Nørgaard / ks53anno@sermersooq.gl / 299366331 / 241132
