---
title: "Driftsafdelingen søger en administrativ projekt konsulent"
description: "Driftsafdelingen søger en administrativ projekt konsulent"
date: "2026-09-18"
created: "2026-09-18"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Job](https://da.sermersooq.gl/job)

                    [Ledige stillinger](https://da.sermersooq.gl/job/ledige-stillinger)

                [Driftsafdelingen søger en administrativ projekt konsulent](https://da.sermersooq.gl/job/ledige-stillinger/driftsafdelingen-soeger-en-administrativ-projekt-konsulent)

Ansøgningsfrist

10. oktober 2026

Arbejdssted

Tasiilaq

Område

Forvaltning for Velfærd og arbejdsmarked

Kontakt

Justus Hansen / ks92juha@sermersooq.gl

Kommuneqarfik Sermersooq Driftsafdelingen i Tasiilaq søger en administrativ projekt konsulent, til at varetage drifts- og vedligeholdsprojekter i relation til kommunens samlede bygnings- og anlægsaktiver i Tasiilaq og de 5 omkring liggende mindre bosteder.

Du vil blive tilknyttet vores lokale administration i Tasiilaq og dit daglige arbejde vil tage udgangspunkt herfra. Dog må du forvente nogen rejseaktivitet til kommunens øvrige bosteder i regionen, da disse også høre ind under stillingens geografiske ansvarsområde. Din daglig reference vil være til kommunens Driftschef i Tasiilaq.

Som administrativ projekt konsulent får du et selvstændigt og ansvarsfuldt job med god mulighed for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at arbejde med mangeartede og alsidige opgaver og projekter i relation til kommunens samlede bygnings- og anlægsaktiver i Tasiilaq regionen. herunder ombygninger, renoveringer og vedligehold af kommunens bygninger og anlæg samt mindre anlægsprojekter.

**Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:**

·Igangsætning, fremdriftssikring og opfølgning på diverse drifts- og vedligeholdsprojekter, inklusiv ansvar for at styre tid, kvalitet og økonomi

·Løbende vurdering af vedligeholdelsesbehovet i relation til kommunens samlede bygnings- og anlægsaktiver

·Levere lokalt input til kommunens drifts- og anlægsbudget

·Udføre tilsyn og sikre gennemførelse af opgaver og projekter inden for de aftalte rammer

·Konstruktiv sparring med kollegaer, både lokalt i Tasiilaq og i Nuuk, omkring opgaver og projekter

·Ad hoc-opgaver, primært i relation til drift og vedligehold af kommunens bygninger og anlæg

**Dine faglige og personlige kompetencer:**

·Erfaring med drift, vedligehold

·Grundlæggende byggeteknisk og regnskabsteknisk forståelse

·Kendskab til brug af IT, primært Office-pakken, samt journalisering og økonomi

·Du kan håndtere mange bolde i luften

·Du kan kommunikere klart og tydeligt, såvel skriftligt som mundtligt

·Du har en høj grad af selvstændighed, er positiv, engageret og ansvarsbevidst

·Du udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver

∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Desuden skal du være klar til en hverdag, der ofte er uforudsigelig, hvilket kræver, at du kan skifte mellem forskellige arbejdsopgaver i løbet af dagen og stadig bevare overblikket. Du skal besidde evnen til at koordinere og trives med at være involveret i mange forskellige opgaver og projekter.

**Straffeattest:**

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

**Løn- og ansættelsesvilkår:**

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

**Bolig:**

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på**: [www.iserit.gl](http://www.iserit.gl/)**

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

**Yderligere oplysninger fås hos:**

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til: Driftschef Justus Hansen, tlf. +299 53 12 10 eller e-mail: ks92juha@sermersooq.gl eller til:

Regionschef Hjørdis Viberg, tlf. +299 36 77 10 eller e-mail: ks81hjvi@sermersooq.gl

**Ansøgning:**

Ansøgning mærket med**Job nr. 940-26,**og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

**Sådan søger du:**

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

**Bemærk:**

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

                            [Søg stillingen](https://mkjobsermersooq.azurewebsites.net/da-dk/Details.aspx?VID=940-26)

## Kontakt

Justus Hansen / ks92juha@sermersooq.gl
