---
title: "Problemer med kloak eller afløb"
description: "Oplever du problemer med kloakken, tilbageløb, oversvømmelse eller manglende afløb, skal du først afklare, om problemet ligger i den offentlige kloak eller i din egen private stikledning."
date: "2026-10-23"
created: "2026-10-23"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Erhverv](https://da.sermersooq.gl/erhverv)

                [Problemer med kloak eller afløb](https://da.sermersooq.gl/erhverv/problemer-med-kloak-eller-afloeb)

# Problemer med kloak eller afløb

Oplever du problemer med kloakken, tilbageløb, oversvømmelse eller manglende afløb, skal du først afklare, om problemet ligger i den offentlige kloak eller i din egen private stikledning.

## Mistanke om fejl på den offentlige kloak

Hvis du har mistanke om, at problemet skyldes den offentlige kloak, skal du kontakte kommunen.

Kommunen vurderer herefter sagen og sørger om nødvendigt for den videre håndtering.

## Problemer i din private stikledning

Hvis problemet ligger i din private stikledning eller på det areal, som du har brugsrettigheden til, er det dit eget ansvar at få problemet undersøgt og udbedret.

Du skal selv kontakte en autoriseret kloakmester eller anden relevant entreprenør og afholde de udgifter, der er forbundet med arbejdet.

## Vigtigt om bestilling af arbejde

Du må ikke selv bestille arbejde på den offentlige kloak på kommunens vegne.

Kommunen accepterer som udgangspunkt ikke regninger for arbejde, som borgere eller virksomheder selv har bestilt vedrørende den offentlige kloak.

Det gælder også, hvis det senere viser sig, at problemet skyldes den offentlige kloak.

Hvis du mener, at fejlen ligger i den offentlige kloak, skal du derfor altid kontakte kommunens vagttelefon, inden der iværksættes arbejde.

Arbejder, som er bestilt uden kommunens forudgående godkendelse, refunderes som udgangspunkt ikke.

## Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvor problemet ligger, eller hvem der har ansvaret for udbedringen, er du velkommen til at kontakte Forvaltning for Anlæg og Miljø.

Kommunen skal som udgangspunkt kontaktes i den almindelige åbningstid. Se aktuelle åbningstider her LINK

**Kontakt kommunen i åbningstiden:**

- Forvaltning for Anlæg og Miljø

    - Telefon: **36 74 00**
    - E-mail: [**sai@sermersooq.gl**](mailto:sai@sermersooq.gl) ****

**Kontakt vagtelefonen ved akutte problemer uden for normal åbningstid:**

- Vagtelefon

    - **Telefon: 56 25 91**

Eksempler på akutte problemer kan være tilbageløb, oversvømmelse eller mistanke om fejl på den offentlige kloak.
