---
title: "Nationaldag 2023"
date: "2026-03-30"
created: "2026-03-30"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Borger](https://da.sermersooq.gl/borger)

                    [Fritid og kultur](https://da.sermersooq.gl/borger/fritid-og-kultur)

                    [Nationaldagen](https://da.sermersooq.gl/borger/fritid-og-kultur/nationaldagen)

                [Nationaldag 2023](https://da.sermersooq.gl/borger/fritid-og-kultur/nationaldagen/nationaldag-2023)

# Nationaldag 2023

På denne side kan du finde alle oplysninger om fejringen af Grønlands Nationaldag onsdag den 21. juni 2023.

*Information om dagens arrangementer vil løbende blive gjort tilgængelige, når arrangementerne er endeligt planlagt.*

## Fastlagte arrangementer:

###

                                    Ittoqqortoormiit

**08.00: Flagning ved kommunekontoret**
Kommunalbestyrelsesmedlem holder tale, og efterfølgende serveres der fælles morgenmad med kaffe og te.

**09.00: Fællesgudstjeneste i kirken**

**10.15: Sælfangstkonkurrence**
Med start fra deltagernes egen hundespand

**12.30: Lystfiskerkonkurrence (ulk)**
Ved isen i Qammavaai

**14.00: Fællesarrangement i Minihallen**

- Velkomst
- Fællesspisning – der serveres grønlandsk proviant, pølser og kager
- Levende musik: Wilhelm Danielsen
- Folkedans- og trommedansopvisning
- Konkurrence: Bedste grønlandske dragt i kategorierne: Mand / Kvinde / Dreng / Pige

**16.00: Fodboldkampe**

- Børn – 2×20 minutter
- Herrer (voksne under 35 år mod oldboys over 35 år) – 2×45 minutter

**19.00: Fællesarrangement i Minihallen**
Med dans, folkedans, underholdning og levende musik

**21.45: Tak for i dag**

**22.00: Dagen afsluttes med fyrværkeri ved minihalen**

###

                                    Nuuk

## **MORGENPROGRAM**

**07.30: Procession fra rådhuset**
Fejringen af Nationaldagen begynder med det traditionsrige optog, hvor foreninger går i procession fra rådhuset til Nuup Saava. Du/I skal være velkomne til at vinke og vifte med flag langs ruten.

**07.50: Korsang**
Koret NIPE synger ”Nunarput Erfalasorlu” fra scenen ved Nuup Saava.

**07.55: Velkomst**
Dagens konferencier byder velkommen fra scenen ved Nuup Saava.

**08.00: Borgmestertale**Borgmester Avaaraq Olsen går på talerstolen og holder tale for de fremmødte.

**08.15: Paggaa!**Kom og vær med når vi traditionen tro forsøger at holde verdens største Paggaa. Det er ikke nødvendigt at medbringe eget kasteskyts.

**08.30: Sælfangstkonkurrencen skydes i gang**Ingen Nationaldag uden den klassiske sælfangstkonkurrence. Naalakkersuisut og Arktisk Kommando skyder konkurrencen i gang med kanonsalutering, så fangerne bliver sendt afsted med et ordentligt brag!

Imens laver Peqatigiiffik Qajaq en opvisning fra vandet.

Læs mere om [sælfangstkonkurrencen](https://sermersooq.gl/da/2023/06/nationaldag-2023-saelfangstkonkurrencen-i-nuuk/).

**08.35: Musikskolens børnekor**
Musikskolens børnekor indtager scenen i Kolonihavnen og synger en lille koncert for de fremmødte.

**08.42: Korsang**Koret NIPE synger ”Nuna asiilasoq” og ”Nunarput utoqqarsuanngoravit” fra scenen ved Nuup Saava.

**08.50: Procession til domkirken**Foreninger går forrest med flag, og alle er velkomne til at følge trop i det korte optog til domkirken Annaasisitta Oqaluffia.

**09.00: Gudstjeneste i domkirken**Den traditionsrige gudstjeneste afholdes i Annaassisitta Oqaluffia.

## **FORMIDDAG- OG EFTERMIDDAGSPROGRAM**

**10.00-12.00: Kittat holder åbent**I dagens anledning viser Kittat en mindre udstilling af deres værker.

**10.00: Kaffe, te og grønlandsk kage i forsamlingshuset**

**11.00-14.00: Grill og musik**Ved forsamlingshuset vil der være livemusik og fællesgrill. DJ Liam spiller på scenen fra klokken 11-12 og igen fra klokken 13.30. Fra klokken 12-13 spiller bandet Kusernerit, og fra klokken 13-13.30 spiller Musikskolens blæseorkester.

Alle er velkomne til at benytte fællesgrillen til at tilberede medbragt mad. Det vil også være muligt at købe mad på stedet.

**12.00: Vinderne af sælfangstkonkurrencen kåres**I forsamlingshuset kåres de tre vindere af årets sælfangstkonkurrence. Der vil være pengepræmier til alle tre deltagere, og derudover forledes også en gummibåd, en påhængsmotor og en goodiebag.

**AFTENPROGRAM**

**19.00-22.00: Alkoholfri ”dansemik” i Forsamlingshuset**Kom og hør både Ulla Fleischer, Joorsi Band og Pele Møller Band, når dagen afsluttes i Forsamlingshuset med det nye initiativ – en alkoholfri ”dansemik”.

**22.00: Fyrværkeri**Vi siger tak for en god Nationaldag med et festfyrværkeri foran Forsamlingshuset.

###

                                    Paamiut

Fejring af Nationaldagen i Paamiut markeres ved arrangementer to steder i byen – i forsamlingshuset og ved parken.

## **MORGENPROGRAM**

**07.30: Forberedelse til procession**
Foreninger med faner samles foran kommunekontoret.

**07.45: Procession**
Procession mod flagstangen ved parken, med foreninger som fanebærer.

**08.00: Byens flag hejses**

- “Nunarput utoqqarsuanngoravit” synges
- Fyrværkeri
- “Nuna asiilasooq” synges
- Tale ved kommunalbestyrelsesmedlem Dorthe-Marie Mogensen-Fontain
- “Paamiut, Paamiut” synges

**08.30: Sælfangstkonkurrence**

**Gudstjeneste**
Gudstjenesten starter umiddelbart efter arrangementet i parken.

## **ARRANGEMENTER I FORSAMLINGSHUSET TAQQISSUUT**

**10.00-12.00: Kaffemik for alle**

**19.30: Præmieoverrækkelse og musik**

- Der gives præmier til vinderne af dagens konkurrencer, og vinderen af Paamiut TaeKwonDos bagedyst kåres
- Sermersooq Musikskole og andre musikere i Paamiut underholder med en mindre koncert

**22.00-00.00**: **Dans og musik**

**00.00:** **Dagen afsluttes med fyrværkeri**

**ARRANGEMENTER VED PARKEN/HAVNEN**

**13.00–14.00:** **Konkurrence i fangst af største fisk**

**13.00-15.00:** **Vandcykel og havkajak**
Borgerne har mulighed for at prøve vandcykler og havkajakker ved Aasivinngivit.
Arrangeres af lokaludvalget v/Karl Berthelsen samt klub Kalaaleq.

**13.00: Foreningen Neriuffik arrangerer en gåtur fra Piginnaassusikitsut illuutaat**

**14.00:** **Underholdning og konkurrence**
Lokaludvalget sørger for underholdning og konkurrencer, herunder familiestafet, håndbold mv.
Der vil være mulighed for at spille musik for publikum fra container med sideværts åbning.
Der vil være indslag med maskedans.

**15.00**: **Fællesspisning**
Fangst fra sælfangst- og fiskekonkurrencen bliver tilberedt og delt ud. Der vil også være pølser og flutes. Borgere kan medtage deres egen mad og tilberede det på fællesgrillen (grillen er klar fra klokken 14.00).

###

                                    Tasiilaq

**08.00**: **Kanonsalut, sælfangstkonkurrencen sættes i gang**

- Flaghejsning ved kommunen
- Sangkoret Inngeratsiler optræder
- Tale fra Kommunalbestyrelsen
- Fælles morgenmad ved juletræsfod

**09.00**: **Gudstjeneste**

- Mindehøjtidelighed (udenfor kirken)

**13.00**: **Eftermiddag ved Ittimiini**

- Velkomst og taler ved Ittimiini (hvis vejret er dårligt foregår det i Hallen)
- Musikskolen optræder
- Sælflænsningskonkurrence (hvis vejret er dårligt, afleveres sælerne til de ældre)
- Musik (åben scene for alle)
- Folkedans (NAIP)
- Sangkor (Elisa-la erinartsoralingiivad)
- Sang ved 2.y fra skolen
- Maskedans
- Trommedans (åben for alle)
- Løbekonkurrence (for børn og voksne)
- Grønlandsk fodbold (for mænd)
- Tovtrækningskonkurrence
- Trætrækningskonkurrence
- Sækkeløbskonkurrence
- ”Kartoffel i en ske”- løbekonkurrence

**16.10**: **Oprydning**

**16.30**: **Skattejagt**
(hvis vejret er dårligt bliver der udleveret kuponer i Hallen)

**19.00: Aftenhygge i Hallen**

- Velkomst
- Sangkor (Kangiata Akisuanera)
- Konkurrencer (i blandt andet dyrelyde og stick pull)
- Præmieuddeling (sælfangst)
- Underholdning (NAIP)
- Præmieuddeling (sælflænsning)
- Swing dansekonkurrence (for børn og voksne hver for sig)

**22.00: Fyrværkeri**

**22.10 – 00.00:** **Dansemik med live musik – Tiia band**
