---
title: "Hvornår kan man starte i skolen?"
date: "2026-04-01"
created: "2025-12-17"
---

[Hjem](https://da.sermersooq.gl/)

                    [Borger](https://da.sermersooq.gl/borger)

                    [Børnepasning og uddannelse](https://da.sermersooq.gl/borger/boernepasning-og-uddannelse)

                    [Folkeskolen](https://da.sermersooq.gl/borger/boernepasning-og-uddannelse/folkeskolen)

                [Hvornår kan man starte i skolen?](https://da.sermersooq.gl/borger/boernepasning-og-uddannelse/folkeskolen/hvornaar-kan-man-starte-i-skolen)

# Hvornår kan man starte i skolen?

Barnet kan starte i skole, ved skoleårets begyndelse i det år barnet fylder 6 år. Eksempel; Hvis barnet fylder 6 år i februar, så skal barnet starte i skole i august samme kalenderår. Der er ikke mulighed for tidligere skolestart; se folkeskoleloven og bemærkninger til loven.

## Indskrivning og optagelse

**§ 32,** stk. 1, i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen

 **§ 32.** Optagelse i folkeskolen finder sted ved skoleårets begyndelse i det år, barnet fylder 6 år, jf. dog § 31, stk. 2.

 *Stk. 2.* Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indskrivning skal foregå inden for en vis frist. Dog skal indskrivning have fundet sted senest den 1. juni.

 *Stk. 3.* Naalakkersuisut kan fastsætte regler om indskrivning og udskrivning af elever.

**Bemærkninger til § 32, stk. 1, i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen (side 43):**

Bestemmelsen består af en videreførelse af § 27 i den gældende landstingsforordning og omhandler indskrivning og optagelse af barnet i folkeskolen.

Til stk. 1

Bestemmelsen angiver, hvornår barnet skal optages i folkeskolen, hvilket bestemmes ud fra barnets alder. Hvis barnet f.eks. fylder 6 år i februar måned, skal barnet optages i folkeskolen ved skoleårets begyndelse i august måned samme kalenderår.

Henvisningen til § 31, stk. 2 skyldes muligheden for, at et barns påbegyndelse af skolegangen under visse omstændigheder kan udsættes med 1 år. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 31, stk. 2. Der er derimod ikke mulighed for tidligere skolestart.

***Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen samt bemærkningerne findes på:***

[ltl 15 2012 (nalunaarutit.gl)](https://nalunaarutit.gl/Groenlandsk-lovgivning/2012/ltl-15-2012?sc_lang=da)

## Kontakt Børn og Skole

Kommuneqarfik Sermersooq  Børn og Skole  Imaneq 23 B  3900 Nuuk

### Ring til os

[+299 36 80 00](tel:&#x2B;299%2036%2080%2000)

### Skriv til os

[E-mail](mailto:atua@sermersooq.gl)

### Bemærk

                            GLN-nr. til fakturering: 5790002423611
